Tips
Uanset om du lige er kommet i gang med The Sims 3 eller er en erfaren spiller, der leder efter nogle hurtige tips til at blive bedre til spillet, har vi nogle idéer, der kan hjælpe dig. Læs videre for at se nogle små tips, der gøre en stor forskel i forhold til alt fra Lav en simmer til at opbygge færdigheder og tale med spøgelser.
Sådan laver du simmere med store personligheder!
Visse egenskaber annullerer hinadnen, såsom "kunstnerisk" og "kan ikke fordrage kunst". Hvis du vælger en af de to, kan du ikke også vælge den anden. Visse alderstrin umuliggør også nogle egenskaber. For eksempel kan en tumling ikke være "flirtende".
Giv din simmer "over-følsom"-egenskaben for at få en 20 procent forøgelse af hver humørstump. Hvis du sørger for, at vedkommende kun får positive humørstumper, vil humøret blive rigtigt højt.
Beliggenheden er ét og alt!
Det sted, dine simmere bor, kan gør en stor forskel, så husk på deres interesser, når du køber ejendom. Hvis din simmer er meget social, så flyt ind i et livligt nabolag med andre familier. Hvis din simmer godt kan lide at fiske, var det så ikke en idé at flytte ind på en grund ved vandet? Simmere, der godt kan lide at dyrke haver, skal have plads til at dyrke ting.
Den anden vigtige ting at huske på er udsigten. Simmere kan få humørstumpen "smuk udsigt" ved at kigge ud over en strand, mens en mindre grund med udsigt til naboens dagligstue er mindre spændende.
Mestring af færdigheder
Hvis du vil gøre udvikling af færdigheder hurtigere, skal du bruge langtidslykkepoint på "lærer hurtigt"-langtidsbelønningen. Den forøger den hastighed, hvormed simmeren lærer nye færdigheder, hele resten af vedkommendes liv.
Simmere, der udvikler karisma-færdigheden, forøger effektiviteten af deres sociale interaktioner på arbejde, såsom "mød kolleger" eller "fedt for chefen". Når du bruger positive socialer, får karisma-færdigheden et lille skub.
Logik-færdigheden hjælper studerende med at lave hjemmearbejde hurtigere. Brug af "Bed om hjælp med hjemmearbejde"-interaktionen gør det også hurtigere at lave hjemmearbejde, så længe den hjælpende simmer er i godt humør.
... make a big difference.
Så er der gang i komfuret!
Her er noget, der vil gøre din simmers madlavningskarriere meget mere fordelagtig for familiens lykke: Gentagelse af opskrifter. Du skal ikke bekymre dig om, at dine simmere bliver skuffede over at spise det samme måltid igen og igen. Der er ingen negative humørstumper som "Hotdogs igen?".
Jo oftere din simmer tilbereder en specifik opskrift, jo bedre bliver vedkommende også til den, og jo bedre bliver måltidet. Under-færdigheden er usynlig, men den bliver registreret. Hvis din simmer laver vafler gentagne gange, vil vedkommende en dag ende med en perfekt opskrift og lave sublime vafler! Vafler er så dejlige, at simmere vil få den samme humørforbedring ud af at spise dem, som de får af at spise gourmetmad.
Kærlighed gør blind
Romantik i Sunset Valley er ligeglad med køn. Simmere af samme køn kan have kærlighedsforhold, hvis de bliver bedt om det. De eneste faktorer, der kan forhindre de to simmere i at blive forelskede i hinanden og få et kærlighedsforhold, er alder og blod. Søskende og forældre/børn kan ikke have kærlighedsforhold. Det kan simmere i vidt forskellige aldersgrupper heller ikke, såsom teenagere og voksne eller ældre simmere. Tumlinger og børn har ikke kærlighedsforhold overhovedet, før de når op i teenageårene.
Manipulation med humørstumper
Mange humørstumper hænger direkte sammen med simmerens egenskaber. Hvis din simmer er en enspænder, vil du formentlig se humørstumpen "For mange folk" til fester. Hvis du ikke fjerner din simmer fra festen inden for et vist tidsrum, vil simmerens humør blive dårligere.
Hvis du tænder et bål, får du humørstumpen "Hyggeligt bål", som forbedrer din simmers humør med 10. Hvis du varmer din simmer ved et bål, får du humørstumpen "Varm", som forbedrer dit humør med 25. Så kom endelig i gang med at hygge dig!
Hvis du sender din simmer i biografen for at se en film aftenen før arbejde, vil vedkommende få den kraftige humørstump "Så en fantastisk film", der varer næsten hele næste dag.
På fisketur
Søger du en bestemt type fisk? Robotfisken kan kun fanges i dammen ved Grundgrabse A/S' forskningsbase. Vampyrfisken kan kun fanges i dammen på kirkegården. Det bedste tidspunkt at fiske på er mellem 4 og 6 om morgenen. Det er her, at de største og bedste fisk bider på!


